Hjemmelavet forloren hare med brun flødesovs, kogte kartofler og tyttebær

Forloren hare er dansk hverdagsnostalgi, opfundet da rigtig hare var en sjælden luksus. Man formede en saftig fars, lagde bacon som striber over toppen for at efterligne vildtets ryg – og pludselig havde man en søndagssteg, der duftede af tryghed. Når den bager i ovnen, synger baconen let, og fedtet drypper ned og glasurerer den milde fars. Det er lige præcis den kombination, der gør retten så elsket: den røgede, salte baconhætte, den bløde, saftige indmad af svinekød, løg og æg – og den dybe, silkeblanke brune flødesovs kogt på stegeskyen, afrundet med en klat fløde og et nip syre. Kogte kartofler suger sovsen som små svampe, mens tyttebærrenes sød-syrlige friskhed prikker appetitten og løfter det hele, så mundfuldene aldrig bliver tunge. Duften er varm og hyggelig: brunet bacon, stegesky og fløde – som en invitation til at sætte sig ved bordet med det samme. Sådan gør jeg for to: rør en klassisk frikadellefars af hakket svinekød, finthakket løg, æg, rasp og mælk, krydr godt med salt, peber og gerne et pust allehånde. Form den som en lille hare-ryg, læg et smukt tæppe af bacon over og bag, til den er saftig indeni og gylden udenpå. Pisk sovs af skyen på panden med en smør- og melopbagning, lidt okse- eller hønsefond, kulør efter ønske og piskefløde – smag til med salt, peber og en teskefuld tyttebær for rundhed. Server med nykogte kartofler, en pæn skefuld tyttebær og et drys persille. Variationer: brug halvt kalv/halvt svin for endnu finere tekstur, eller tilsæt lidt knust enebær for en diskret vildtnote. Om sommeren er nye kartofler og sprød agurkesalat perfekte; om vinteren er ovnristede rodfrugter skønt selskab. Rester er fantastiske på rugbrød med agurkesalat næste dag.