← Tilbage til opskrifter
Pastaret med kylling og pesto

Pastaret med kylling og pesto

Fremgangsmåde

1

Trin 1

Skær kylling i mundrette tern eller strimler, pil rødløg og skær i tynde strimler, og pil hvidløg og hak så fint som muligt. Kom kylling i en skål sammen med rødløg, hvidløg, oliven olie og salt, rør godt rundt, så det er fordelt, og lad det trække i mindst 20 minutter.

2

Trin 2

Kog rigeligt vand op i en gryde med lidt salt, kom frisk pasta i og kog efter pakkens anvisning, typisk 3-4 minutter, til pasta er mør men med lidt bid, og hæld vandet fra, når pasta er klar.

3

Trin 3

Varm en stor pande eller wok op til middelhøj varme, hæld hele skålen med kylling og løg på panden og steg 7-10 minutter, og rør jævnligt, til kylling er stegt igennem og løg er blødt og let gyldent.

4

Trin 4

Skru ned til middel varme, kom kogt pasta på panden til kylling og løg og vend godt rundt, så det blander sig, tilsæt grøn pesto og rør det godt ind i pasta og kylling, og hæld mælk over retten og rør rundt.

5

Trin 5

Lad det koge stille i 2-3 minutter, til saucen bliver cremet og lidt tykkere og hænger fast på pasta, smag evt. til med lidt ekstra salt, hvis det mangler, og server cremet pasta med kylling og grøn pesto direkte fra panden.

Anmeldelser og kommentarer

AS
Astrid
1 måned siden

Den her ret sender mig lige tilbage til den første aften, vi testkørte pilotprojektet “Køkkenet som integrationsrum” i folkeskolens lille skolekøkken — et kaotisk, lumsk sted midt i et renoveringshelvede, men fyldt med mennesker. Vi stod skulder ved skulder: lokale familier, to frivillige, en mand fra Syrien, en ung mor fra Eritrea og mine egne børn, som kravlede rundt mellem benene, mens basil, hvidløg og stegende kylling duftede så stærkt, at det næsten overdøvede alt det andet. Jeg kan stadig mærke den lille varmepandeflade under fingrene, da jeg vendte kyllingestykkerne, og hvordan en af deltagerne rakte en skefuld hjemmelavet yoghurt op til min hånd og sagde på brudt dansk, at hendes bedstemor plejede at dryppe citronsaft over pestoen — og pludselig var der et lille grin og tårer og alle delte smagsnoter fra forskellige hjem. Børnene spiste med fingrene, noget klister på kinden, og en frivillig stod og foldede servietter, mens hun fortalte om sin egen far, der altid brugte ekstra hvidløg. Det øjeblik — varm, fælles, helt almindeligt hverdagsmad som brobygger — har siddet i mig siden: hvordan en simpel pastaret kan skabe et rum, hvor sprog og sorg og glæde kan byttes rundt om et fælles bord.

Skriv en anmeldelse

Klik for at bedømme