← Tilbage til opskrifter
Panerede koteletter

Panerede koteletter

Fremgangsmåde

1

Trin 1

Skyl kartofler og skær store kartofler i halve. Kom kartofler i en gryde, dæk med koldt vand og tilsæt lidt salt. Bring i kog og kog i 15-20 minutter til kartofler er møre, når du stikker i dem med en gaffel. Skyl blomkål og skær i mindre buketter. Når kartofler har kogt cirka 10 minutter, kom blomkål i en anden gryde, dæk med vand og tilsæt lidt salt. Kog blomkål i 5-7 minutter til det er mørt, men stadig har lidt bid.

2

Trin 2

Hæld hvedemel i en dyb tallerken. Slå æg ud i en anden tallerken og pisk sammen med en gaffel. Hæld rasp i en tredje tallerken og bland med salt og peber. Læg grise koteletter på et skærebræt og bank dem let med hånden, så de bliver nogenlunde lige tykke. Drys lidt salt og peber på begge sider.

3

Trin 3

Vend en kotelet ad gangen først i hvedemel på begge sider, ryst overskydende mel af. Vend derefter i æg og til sidst i raspblandingen, så kotelet er dækket helt. Gentag med den anden kotelet.

4

Trin 4

Varm cirka halvdelen af smør på en pande ved middel varme, til det er smeltet og bruser. Steg koteletter 4-5 minutter på hver side, til panering er gylden og kød er færdigstegt. Tag koteletter af panden og hold dem lune under låg eller folie. Hæld vand fra kartofler og blomkål. Lad dem stå i gryden med låg på, så de holder sig varme.

5

Trin 5

Kom resten af smør i en lille gryde. Varm ved middel varme og lad smør smelte og derefter blive lysebrunt, mens du holder øje. Når smør dufter nøddeagtigt og har små brune prikker i bunden, tages gryden af varmen.

6

Trin 6

Smag kartofler og blomkål til med lidt ekstra salt og lidt peber, hvis du synes. Anret koteletter på tallerkener med kartofler og blomkål ved siden af, og hæld brunet smør over kartofler og lidt over koteletter.

Anmeldelser og kommentarer

IN
Inger-Birgitte
1 måned siden

Panerede koteletter sender mig lige tilbage til min mors køkken i Skagen på en regnfuld lørdag: duften af smør, knas fra panden og glas med syltede rødbeder i vindueskarmen. Jeg stod på en køkkenstol og betrag­tede, hvordan hun med en flad hånd bankede kødet, mens hunden lå og håbede under bordet. Det var enkel, tryg mad — ikke noget pjat — og vi spiste så lydløst, at kun bestikkets rytme afslørede, at alle var tilfredse. Senere lavede jeg dem for mine egne drenge, og de spiste dem med samme alvor som hvis det var familietradition (det er det jo). Jeg kan stadig få klump i halsen af den første mundfuld; det er saltet fra smørret og minderne, ikke selve koteletten. Og ja, der står altid et par af mine gamle konservesdåser et sted i køkkenskabet; noget skal man jo samle på.

Skriv en anmeldelse

Klik for at bedømme